Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Tillægsbevillingsloven formaliserer bevillingsmæssige dispositioner, der i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling.

Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl.a. følgende:

Siden vedtagelsen af finansloven er der sket en ændring af den måde, hvorpå statsinstitutionernes udgifter til moms budgetteres. Med finansudvalgets accept (aktstykke nr. 129) er statsinstitutionernes bevillinger nedsat med et beløb svarende til momsudgifterne. I stedet er oprettet en momsreserve, hvorfra de respektive statsinstitutioner på tillægsbevillingslovforslaget modtager refusion af de faktisk afholdte udgifter til moms. Formålet har været en højere grad af konkurrencemæssig ligestilling af privat og offentlig produktion. Det tilstræbes, at finanslov og tillægsbevillingslov tilsammen nærmer sig det endelige regnskabsresultat for finansåret. Finanslovforslaget for 1985 var udarbejdet i overensstemmelse med regeringens aftale med det radikale venstre fra april 1984 og indebar en videreførelse af udgiftsniveauet fra 1984 til 1985 fastlagt til 185 mia kr. i januar 1984-pris- og lønniveau. Ændringer i arbejdsløshedsdagpenge og bloktilskud skulle ikke indgå i det udgiftspolitiske måltal. Tillægsbevillingslovforlagets nettotal på 187,1 mia kr. - korrigeret i overensstemmelse med ovennævnte forudsætninger - viser, at det er lykkedes for regeringen at fastholde dette måltal.

Som følge af aktivitetsudviklingen i samfundet er der sket en forøgelse af provenuet på indtægtsbudgettet med i alt 10,4 mia kr. Herved er underskuddet på statsfinanserne reduceret væsentligt i forhold til forventningerne ved finanslovsfremsættelsen, og regeringens målsætning, ligevægt på statsfinanserne inden udgangen af dette årti, er således i 1985 kommet endnu et skridt nærmere.

Nettoudgifterne på den endelige finanslovs drifts-, anlægs- og udlånsbudget var opført med 186,3 mia kr. De samlede indtægter var budgetteret til 149,9 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev således anslået til 36,4 mia kr.

På tillægsbevillingslovforslaget skønnet underskuddet at være nedbragt med 9,6 mia kr. til 26,8 mia kr. som følge af merindtægter på 10,4 mia kr. og en forøgelse i nettoudgifterne på 0,8 mia kr.

Merindtægterne kan især henføres til et merprovenu på skatter og afgifter på 11,5 mia kr. Modsat er statens rentebetaling af den indenlandske og udenlandske statsgæld steget med 2,4 mia kr. Stigningen i nettoudgifterne kan altovervejende henføres til, at pris- og lønstigningerne fra januar 1984 til medio 1985 har været højere end forudsat på finansloven. Således er der på tillægsbevillingslovforslaget opført en merudgift på 0,7 mia kr. til pris- og lønreguleringer ud over den på finansloven afsatte reserve på 8,2 mia kr. til imødegåelse af pris- og lønstigninger.

Kapitalposternes nettoudgifter er forhøjet med 25,7 mia kr. til 105,1 mia kr. Forøgelsen skyldes stigende afdrag på statsgælden, der bevirker, at de samlede afdragsbetalinger for 1985 i alt beløber sig til 107 mia kr. Heraf er afdragene på den udenlandske statsgæld 20,8 mia kr. højere end anslået på finansloven, hvilket primært skyldes etableringen af et »Commercial Paper«-program. Programmet indebærer, at der udstedes korte papirer, hvis samlede forrentning har form af emisionskurstab. Afdragene på den indenlandske statsgæld er forøget med 3,9 mia kr. Forhøjelsen skyldes bl.a. en forskydning i salget af indenlandske statspapirer med større vægt på papirer med afdrag i 1985. De øvrige kapitalposter er netto forøget med 1,0 mia kr., bl.a. som følge af en større nedbringelse af afgiftstilgodehavender end forventet.

Bruttokasseunderskuddet, der fremkommer som summen af underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet og kapitalposterne, kan herefter opgøres til 131,9 mia kr. Af bruttokasseunderskuddet er 107 mia kr. afdrag på statsgæld. Nettokasseunderskuddet er således 24,9 mia kr., hvilket er ca. 9 mia kr. mindre end anslået på finansloven.

Statens nettokasseunderskud modsvares af optagelse af statslån for 30,4 mia kr. og en forøgelse af det samlede tilgodehavende i Nationalbanken på 5,6 mia kr. Den indenlandske bruttolåntagning regnet til kursværdi udgjorde 102,4 mia kr. i 1985 og var netto for afdrag 25,4 mia kr. Den udenlandske bruttolåntagning var på 35,2 mia kr., medens nettolåntagningen var på 5 mia kr.

Ved 1. behandling havde Dohrmann (FP) og finansministeren ordet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 141 stemmer.