Luk

Luk
Luk

Luk

L 219 Forslag til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte.

(Forhøjelse af satser m.v. som følge af forhøjelse af merværdiafgiften til 23 pct.).

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Lovforslaget gik ud på i forbindelse med en foreslået forhøjelse af merværdiafgiften fra 22 pct. til 23 pct. at yde kompensation til de uddannelsessøgende i form af en forhøjelse af støttesatserne, herunder egenindtægtsgrænserne, med 0,8 pct.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og af lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond. (Forhøjelse af afgiften), se A.II. nr. 70, og de øvrige under A.I. nr. 138 omtalte lovforslag, der alle var led i den såkaldte påskepakke.

Lovforslaget blev oprindelig fremsat af undervisningsministeren, men blev efter 1. behandling taget tilbage af denne. Lovforslaget blev derefter optaget af Lykketoft (S) (F. sp. 8409).

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Grethe Fenger Møller (KF), Laurits Tørnæs (V), Gert Petersen (SF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bente Juncker (CD), Jørgen Lenger (VS), Ove Jensen (FP), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Maisted (FD)