L 234 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.

(Forbud mod hemmeligholdelse af vidneforklaringer).

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1985-86
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at gennemføre en udtrykkelig lovregulering i retsplejeloven af spørgsmålet om adgangen til i straffesager at hemmeligholde et vidnes identitet eller indholdet af et vidnes forklaring.

Efter lovforslaget skulle der gennemføres en udtrykkelig lovfæstelse af princippet om, at en tiltalt har krav på at få kendskab til indholdet af de vidneforklaringer, der afgives i sagen. Derimod skulle der efter lovforslaget være mulighed for i undtagelsestilfælde at hemmeligholde et vidnes navn, stilling og bopæ 'for den tiltalte og eventuelt i forbindelse hermed at lade tiltalte fjerne fra retssalen under vidnets forklaring. Dette skulle dog kun kunne ske, hvis det fandtes at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Lovforslaget byggede på flertalsindstillingen i retsplejerådets betænkning nr. 1056/1985 om anonyme vidner.

Lovforslaget blev ved 2. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Forbud mod anonyme vidner) [af Leif Hermann (SF) og Lenger (VS) m.fl.], se A. I. nr. 186.

Lovforslaget forkastedes ved 3. behandling, idet 64 (KF, V, CD, KrF og FP) stemte for, 70 (S, SF, RV og VS) imod.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Hagen Hagensen (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Birgith Mogensen (CD), Jørgen Lenger (VS), Kristen Poulsgaard (FP) og Inger Stilling Pedersen (KrF)