Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på at tilpasse reglerne om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. til den gældende skattelovgivning og skattereformen.

Loven afløser den gældende lov, men principperne for beregning af nedslag for personer på 67 år eller derover videreføres stort set uændret.

Den hidtil gældende lovs aldersbetingelse ændres, således at det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige er fyldt 67 år ved indkomstårets udløb. Herved bringes aldersbetingelsen i overensstemmelse med tilsvarende betingelser i den øvrige skattelovgivning, f.eks. reglerne om personfradrag i personskatteloven og lejeværdireglerne i ligningsloven.

Det maksimale nedslag er i loven forhøjet med 100 kr. fra 3.500 kr. til 3.600 kr. Forhøjelsen bevirker, at det maksimale beløb, hvoraf der kan beregnes nedslag, afrundes til 12.000 kr. mod 11.667 kr. efter de gældende regler.

Som noget nyt beregnes ægtefællers nedslag på grundlag af deres samlede nettorenteindtægt. Nettorenteindtægten skal ifølge loven fordeles mellem ægtefællerne på en sådan måde, at de opnår størst muligt nedslag. Opgørelsen og fordelingen af nettorenteindtægten foretages alene med henblik på beregningen af nedslaget. Loven betyder, at ægtefæller, der tilsammen har nettorenteudgifter, afskæres fra at få nedslag på grundlag af renter. Hermed ligestilles gifte pensionister med enlige.

Driver den skattepligtige eller dennes ægtefælle selvstændig erhvervsvirksomhed, kan virksomheden vælges beskattet efter virksomhedsskatteloven. Virksomhedens renter vil i så fald blive behandlet efter disse særlige regler og ikke efter reglerne i personskatteloven. Det er derfor i loven bestemt, at virksomhedens renteindtægter og -udgifter ikke medregnes i den nedslagsberettigede indtægt.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 145 stemmer.