L 259 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ophævelse af minimumsgrænsen for den kommunale grundskyldpromille, maksimumsgrænse for udskrivning af grundskyld, fastsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille.

Af: Indenrigsminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1985-86
Status: 3. behandlet/Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget indebar, at der skulle indføres et loft over den kommunale grundskyldpromille, således at promillen højst kunne udgøre 18, i Københavns og Frederiksberg kommuner 28. Samtidig skulle 10 promille reglen for den kommunale udskrivning af grundskyld ophæves.

Endvidere indebar lovforslaget, at den amtskommunale grundskyldpromille permanent skulle fastsættes til 10, samt at bidraget til promillefonde skulle sættes op fra 4,3 promille til 5,3 promille.

Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af skat til amtskommunen. (Ophævelse af det amtskommunale ligningsforhold) (se nærmest følgende sag) og skulle ses i sammenhæng hermed. Disse 2 lovforslag kom til 1. og senere 2. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Rammer for grundskyldpromiller m.v.) [af Lykketoft (S) og Bernhard Baunsgaard (RV) m.fl.] (se A. I. nr. 184).

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 120 stemmer (S, KF,V, RV, CD, KrF og FP) mod 25 (SF, VS, Bernhard Baunsgaard (RV), Ole Vig Jensen (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)), men den ved 3. behandling trufne beslutning om vedtagelse blev samme dag ophævet ved folketingsbeslutning om ophævelse af den af folketinget den 30. maj 1986 ved 3. behandling trufne beslutning om vedtagelse af forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ophævelse af minimumsgrænsen for den kommunale grundskyldpromille, maksimumsgrænse for udskrivning af grundskyld, fastsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille). (Lovforslag nr. L 259) (se B. I. nr. 8).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Mogens Lykketoft (S), Bernt Johan Collet (KF), Svend Heiselberg (V), Asbjørn Agerschou (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Bente Juncker (CD), Jørgen Lenger (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)