L 80 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede en stramming af miljøbeskyttelsesloven (jfr. lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985), idet det bl.a. blev forslået, at:

- godkendelser meddelt efter 1. juli 1986 ikke måtte have gyldighed længere end 5 år

- myndighederne skulle gives visse muligheder for at ændre vilkårene for godkendelser

- det økonomiske udbytte af en handling, der i øvrigt er strafbar efter en række bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, skulle som hovedregel konfiskeres.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Løvig Simonsen (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Peder Sønderby (V), Leif Hermann (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Birgith Mogensen (CD), Anne Grete Holmsgaard (VS), Ove Jensen (FP) og Jens Kristian Steffensen (KrF)