L 94 Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte.

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 578 af 19-12-1985
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven skabes der overensstemmelse mellem kriterierne i sociallovgivningen og lov om individuel boligstøtte for, hvilken husstand et barn skal henregnes til, når det opholder sig lige meget hos sine forældre, der ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed.

Endvidere indføres en bestemmelse om, at staten fuldt ud refunderer kommunernes udgifter til boligstøtte til personer, der har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 149 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Agnete Laustsen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Finn O. Christensen (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Pia Kjærsgaard (FP) og Keld Albrechtsen (VS)