L 119 Lov om EF-domskonventionen m.v.

Af: Justitsminister Erik Ninn-Hansen (KF)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 325 af 04-06-1986
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Loven tager sigte på gennemførelsen i dansk ret af bestemmelserne i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EF-domskonventionen) med tilhørende protokoller m.v.

Domskonventionen indeholder regler om civilretligt værneting i internationale retsforhold og om staternes pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens civilretlige retsafgørelser og har til formål at lette det internationale samarbejde på den civile retsplejes område.

Lovforslaget byggede på retsplejerådets betænkning nr. 1052/1985 om retternes stedlige kompetence m.v. (EF-domskonventionen).

Lovforslaget fremsattes og blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om handelsregistre, firma og prokura, lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber og lov om forsikringsvirksomhed. (Retternes stedlige kompetence i borgerlige sager, EF-domskonventionen), se nærmest foranstående sag.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 131 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Erik Korneliusen (S), Annelise Gotfredsen (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Kristen Poulsgaard (FP)