B 107 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven med flere love.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 140.

Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer miljøministeren til i folketingsåret 1986-87 at fremsætte lovforslag om ændring af klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven og andre love inden for Miljøministeriets område efter følgende model:

1. Der indføres et modificeret to-instans system, således:

a. At primærkommuners og amtskommuners beslutninger i relation til deres godkendelses- og tilsynsbeføjelser kan påklages til Miljøstyrelsen.

b. At Miljøstyrelsens beslutninger i relation til egne godkendelses- og tilsynsbeføjelser kan påklages til Miljøankenævnet.

c. At de afgørelser, Miljøstyrelsen træffer i dens egenskab af klageorgan, kan påklages til Miljøankenævnet, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Miljøankenævnet træffer selv afgørelse herom.

2. Miljøankenævnet gøres til et politisk sammensat organ efter følgende regler:

a. Ankenævnet består af 6 medlemmer valgt af Folketinget, jf. Forretningsorden for Folketinget, § 36. For hvert medlem vælges en suppleant efter de samme regler.

b. Formand og næstformand vælges af og blandt ankenævnets medlemmer.

c. Valgperioden svarer til Folketingets.

3. De begrænsninger, der er med hensyn til, hvem der er klageberettigede, ophæves.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Løvig Simonsen (S), Karl Hjortnæs (S), Jens Peter Rønholt (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Leif Hermann (SF), Dagmar Kirstine Mørk Jensen (RV), Hans Damgaard Nielsen (FP) og Steen Tinning (VS)