Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Efter forslaget til folketingsbeslutning skulle Folketinget pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag omfattende alle erhvervsuddannelser i forlængelse af folkeskolen efter nærmere angivne retningslinier. Disse indebar bl.a. indførelse af en bred, kompetencegivende erhvervsuddannelse af mindst 3 og normalt 4 års varighed.

Uddannelsen skulle give såvel erhvervs- som studie- og videreuddannelseskompetence. Eleverne skulle først sent i forløbet specialisere sig.

Systemet skulle omfatte alle erhvervsuddannelser, der skulle have fælles basisår, men forskellige 2. dels uddannelser. Basisåret på erhvervsskolerne skulle være et tiltrækkende alternativ til gymnasiet og folkeskolens 10. klasse. 2. dels uddannelserne skulle knyttes til praktikaftaler mellem eleverne og deres arbejdsgivere og baseres på vekselvirkning imellem erhvervsskole og praktiksted.

Alle unge skulle sikres en praktikplads, og loven skulle som minimum give eleverne samme retlige garantier og beskyttelse, som lærlingeloven giver dem i dag.

For så vidt angår finansieringen skulle det offentlige afholde erhvervsskolernes udgifter til drift og anlæg. Arbejdsgiverne skulle lønne eleverne og dække deres transportudgifter.

Uddannelserne skulle mål- og rammestyres i nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.