B 70 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om varmeforsyning.

Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg.

Beslutningsforslaget var en i hovedsagen uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1985-86 fremsat beslutningsforslag, se Folketingsårbog 1985-86 p. 405.

Det energipolitiske udvalg afgav den 22. maj 1987 beretning over beslutningsforslaget, af hvilken det bl. a. fremgik, dels at et flertal i udvalget fandt, at der var behov for en overordnet vurdering af såvel lov om varmeforsyning som samspillet mellem denne lov, elforsyningsloven og lov om naturgasforsyning, dels at flertallet opfordrede energiministeren til i folketingsåret 1987-88 at fremsætte forslag med det udgangspunkt, at elvarme, medmindre særlige samfundsøkonomiske forhold talte imod, kun skulle tillades i områder, hvor det var klargjort, at der ikke var grundlag for kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme, kraftvarme m.v. eller naturgas.
Partiernes ordførere
Poul Nielson (S), Annelise Gotfredsen (KF), Niels Anker Kofoed (V), Kaj Stillinger (SF), Lone Dybkjær (RV), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Steen Tinning (VS)