Under forhandlingen fremsattes følgende
Forslag om motiveret dagsorden:
D 28. Af Margrete Auken (SF), Erik Holst (S), Ahlmann-Ohlsen (KF), Skrumsager Skau (V), Lone Dybkjær (RV), Addi Andersen (CD), Steffensen (KRF), Ove Jensen (FP) og Tinning (VS).
Fremsat ............... FF 6786
Vedtaget ............... FF 6799
Fuld tekst:
D 28. Af Margrete Auken (SF), Erik Holst (S), Ahlmann-Ohlsen (KF), Skrumsager Skau (V), Lone Dybkjær (RV), Addi Andersen (CD), Steffensen (KRF), Ove Jensen (FP) og Tinning (VS).
»Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre indsatsen mod den grænseoverskridende forurening i Europa ved
1. at arbejde for, at samtlige relevante nationer i Øst- og Vesteuropa inddrages i konventionerne, ved at fremlægge selvstændige forslag herom og ved at fastholde, at EF-landene også fremover bevarer deres selvstændige forhandlingfrihed i konventionerne, så den såkaldte klubstrategi kan fremmes yderligere,
2. at afsætte ressourcer til, at den danske politik på luft- og havforureningsområdet kan fremlægges som veldokumenterede forslag, gerne forberedt i et nordisk samarbejde og med andre ligesindede nationer,
3. at udarbejde en plan for, hvordan man nationalt såvel som internationalt kan samordne den forskningsmæssige, den tekniske og den politiske indsats mod den grænseoverskridende forurening inden den 1. januar 1988, idet man overalt søger at fastholde princippet om, at forureneren betaler, og
4. ved løbende at orientere miljø- og planlægningsudvalget om møderne i konventionerne og resultaterne heraf.
Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Afstemning:
D 28 vedtaget enstemmigt med 134 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF, FP, VS og Steenholdt (Grønl.)).