L 100 Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte.

(Renter af beboerindskudslån).

Af: Boligminister Thor Pedersen (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 929 af 19-12-1986
Efter 1. behandling henvist til Boligudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven nedsætter renten af beboerindskudslån (såfremt der er indtrådt rentebetalingspligt) fra 6,5 pct. p.a. til 4,5 pct. p.a.

Baggrunden for lovforslaget var et ønske om at sikre, at modtagere af pligtmæssige lån til betaling af beboerindskud ikke skulle berøres af reglerne om afgift af renter af forbrugslån.

Lovforslaget vedtaget med 147 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Merete Aarup (KF), Pelle Voigt (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD) og Keld Albrechtsen (VS)