L 118 Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte.

(Lettelse af pensionisternes samspilsproblemer).

Af: Boligminister Thor Pedersen (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Boligudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle der for pensionister ske en gradvis nedsættelse af aftrapningsprocenterne på boligydelsesområdet fra 15 og 25 pct. til 10 og 20 pct. i perioden 1991 til 1995. Herudover indebar lovforslaget, at der over 5 år skulle indføres en egenbetaling på 10 pct. af huslejen.

Lovforslaget skulle ses som et led i regeringens samlede løsningsforslag vedrørende pensionisternes samspilsproblemer.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Agnete Laustsen (KF), Ruth Olsen (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Pia Kjærsgaard (FP) og Keld Albrechtsen (VS)