Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Tillægsbevillingsloven formaliserer bevillingsmæssige dispositioner, der i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren bl.a. følgende:

Størstedelen af de dispositioner, der er optaget på tillægsbevillingslovforslaget, er tidligere forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker.

Herudover er Folketinget gennem de af Finansministeriet udarbejdede oversigter over statsfinanserne løbende holdt orienteret om ændringer i skønnene over en række indtægter og lovbundne tilskud. Sådanne afvigelser i forhold til de skøn, der lå til grund for finansloven, er også registreret på tillægsbevillingslovforslaget.

Det tilstræbes således, at finanslov og tillægsbevillingslov tilsammen nærmer sig det endelige regnskabsresultat for finansåret. Efter udarbejdelsen af tillægsbevillingslovforslaget vil der kunne finde mindre bevægelser sted på de enkelte poster.

De regnskabsmæssige forklaringer på sådanne afvigelser vil Folketinget få lejlighed til at tage stilling til ved behandlingen af statsregnskabet.

Tillægsbevillingslovforslaget viser et overskud på statsbudgettet på knap 8 mia. kr., samtidig med at statens udgifter for 4. år i træk er holdt inden for finanslovens rammer.

Lovforslaget vedtaget med 118 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, KRF og VS) mod 4 (FP).