Beh sammen med L 6, L 8 og L 14.

Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i skatte- og afgiftsudvalget.

Efter loven skal der betales en afgift på 20 pct. af renter af forbrugslån, der forfalder efter 1. januar 1987. Afgiften skal første gang betales i 1988. Afgiften beregnes og opkræves af ligningsmyndighederne på grundlag af de oplysninger, den afgiftspligtige giver i sin selvangivelse.

Beløb under 50 kr. opkræves dog ikke. Forbrugslån er efter loven alle lån undtagen studielån og visse boliglån. Der er særlige regler for erhvervslån.

Afgiften opgøres efter et nettoprincip, dvs. man opgør den afgiftspligtiges samlede renteudgifter og nedsætter beløbet med renteindtægter (herunder også aktieudbytter) og med renteudgifter af lån, der er fritaget for afgiften.

Personer, der har større renteindtægter m.v. end renteudgifter, berøres således ikke af afgiften.

Alle lån ydet af realkreditinstitutter er fritaget for afgiften. Det samme gælder visse lån, der er ydet på tilsvarende betingelser af andre pengeinstitutter m.v.

Herudover er lån ydet mod direkte pant i fast ejendom fritaget for afgiften, når aftalen er indgået før den 7. oktober 1986.

Endvidere er lån, der løber over mindst 8 år, fritaget, når der er ydet sikkerhed for lånet i ejerpantebrev eller i sælgerpantebrev fra en tidligere ejendomshandel. Det er også her en betingelse, at aftalen er indgået før den 7. oktober 1986. For lån til erhvervelse eller forbedring af andelsboliger gælder særlige regler. pct gør der også for byggelån.

Renter af kassekreditter og andre variable lån er afgiftspligtige.

For erhvervsdrivende gælder særlige regler, uanset om de benytter den særlige virksomhedsskatteordning, der er indført med skattereformen, eller ikke. Formålet hermed er at fritage erhvervsmæssige renter for afgiften.

Der gælder særlig lempelige regler for renter, der hidrører fra lån anvendt til erhvervelse af skibsanparter.

For afgiftsåret 1987 er der indført en særlig regel, hvorefter den afgiftspligtige kan vælge at indbetale det afgiftspligtige beløb på en særlig ordning i en pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller et pengeinstitut.

Der kan indbetales til en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateordning eller en særlig frigørelsesordning, der indføres med loven. Det således indbetalte beløb kan ikke fratrækkes på selvangivelsen. Ministeren for skatter og afgifter er bemyndiget til at udforme de nærmere regler for ordningernes gennemførelse.

Ministeren for skatter og afgifter stillede i udvalgets betænkning og tillægsbetænkning samt uden for tillægsbetænkning en række vigtige ændringsforslag om renter vedrørende lån til anskaffelse af andelsbolig, lån mod sikkerhed i sælgerpantebreve og nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed (bierhverv) samt muligheden for i indkomståret 1987 at indbetale renteafgifter til en kapitalpensionsordning. Disse ændringsforslag blev vedtaget.

Afgiften påregnes at indbringe et provenu på ca. 1,5 mia kr. for 1987, såfremt borgerne ikke ændrer handlingsmønster. Det er imidlertid formålet med det økonomiske indgreb, som loven er en del af, at borgerne skal ændre handlingsmønster i retning af mindre gældsætning og større opsparing.

Lovforslaget blev fremsat sammen med lovforslag nr. L 6, L 7, L 11, L 15 m.fl., hvortil der henvises. Disse lovforslag blev tilsammen betegnet »kartoffelkuren«.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 63 (S, SF, FP, VS og Arne Bjerregaard (KrF)).