L 57 Forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v..

Af: Boligminister Thor Pedersen (V)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 56.

Efter 1. behandling henvist til Boligudvalget.

Lovforslaget var i vidt omfang en videreførelse af de nugældende lejelovsbestemmelser vedrørende erhvervslejemål, idet disse lejemål ikke var omfattet af forslag til lov om leje af boliger (L 56).

Lovforslaget skulle som udgangspunkt finde anvendelse i det omfang, der ikke er fastsat andet i lejeaftalen.

Lovforslaget fastlagde de grundlæggende principper for parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med lejeaftalen. Som en undtagelse fra aftalefriheden skulle bestemmelserne om opsigelse og ophævelse ikke kunne fraviges til skade for lejeren.

Efter forslaget skulle udlejer kun kunne foretage reguleringer af lejen i lejeperioden, såfremt adgangen hertil fremgik udtrykkeligt af lejeaftalen eller der var tale om en lejeforhøjelse som følge af stigninger i skatter og afgifter.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Agnete Laustsen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Ruth Olsen (SF), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD), Pia Kjærsgaard (FP) og Keld Albrechtsen (VS)