Luk

Luk
Luk

Luk

L 62 Forslag til lov om visse hovedlandevejsstrækninger.

Af: Minister for offentlige arbejder Frode Nør Christensen (CD)
Samling: 1986-87 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 225 af 22-04-1987
Efter 1. behandling henvist til Udvalget om Offentlige Arbejder.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Udvalget om Offentlige Arbejder.

I loven, der er opdelt i fire dele, gives bemyndigelse til som 4-sporet motorvej at lade anlægge to hovedlandevejsstrækninger, nemlig dels fra nord for Randers til Handest, dels fra syd for Randers til Hadbjerg, begge som led i den jyske motorvej.

Endvidere gives i lovforslaget bemyndigelse til som facadeløs, 2-sporet motortrafikvej at lade anlægge 2. etape af Diagonalvejens forlængelse, nemlig strækningen fra Uldum til Horsens.

Herved opnås, at der etableres tilslutning til den jyske motorvej såvel for den vestfra kommende trafik som for trafik fra Horsensområdet.

Som følge af de pågældende anlæg nedklassificeres en række hovedlandevejsstrækninger.

Endelig gives bemyndigelse til projektering til forberedelse og sikring af anlæg af en ny hovedlandevej som motorvej/motortrafik- vej mellem Esbjerg og Kolding.

I udvalgets betænkning og tillægsbetænkning oplyser udvalget, at det ønsker det oprindelig foreslåede undersøgelsesbælte indskrænket fra oprindelig ca. 740 km2 til ca. 420 km2.


Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 125 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, FP og KRF); 3 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jens Peter Lerke (S), Kaj Ikast (KF), Svend Heiselberg (V), Ole Henriksen (SF), Hans Larsen-Ledet (RV) og Helge Dohrmann (FP)