Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i boligudvalget.

Med loven er indført ét enkelt ældreboligbegreb, der erstatter de hidtil kendte 4 kategorier af ældreboliger (lette kollektivboligenheder, kommunale pensionistboliger, beskyttede boliger og kommunale plejehjem). I samtlige tilfælde kan der dog fortsat opføres plejehjem. Loven indebærer, at offentlige støttede ældreboliger alene kan etableres og finansieres efter lovens bestemmelser. Efter loven kan boliger til ældre og personer med handicap (ældreboliger) opføres og drives af kommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Kommunerne har - uanset tilhørsforholdet - anvisningsretten til boligerne. Boligerne kan etableres ved nybyggeri eller ved ombygning af bestående ejendomme og skal som altovervejende hovedregel etableres som selvstændige boliger med eget køkken, bad og toilet uden institutionspræg.

Boligerne finansieres med indeksregulerede realkreditlån og kommunelån samt et beboertilskud. Beboertilskuddet udgør 2 pct. af anskaffelsessummen. Staten betaler 75 pct. af renten på indekslånet, kommunerne de resterende 25 pct. samt 11,76 pct. af afdraget. Resten af afdraget betales af beboerne.

Støtteproceduren er med loven søgt decentraliseret. Det er således kommunerne, der meddeler støttetilsagn og varetager tilsynet med ældreboligerne.

Endelig skal der nedsættes et ældreboligråd, der skal rådgive boligministeren om de ældres boligforhold.

Lovforslaget var et led i gennemførelsen af en ældrepolitisk handlingsplan.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af flere ændringsforslag stillet af boligministeren og af Det Radikale Venstre.

I Boligudvalgets betænkning over lovforslaget hed det bl.a.:

»Boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han vil sikre kommunerne adgang til at godkende et tillæg til rammebeløbet til dækning af merudgifter i anledning af installation af elevator og overdækning af gangarealer og lignende, når dette er nødvendigt for at gøre boligerne tilstrækkelig ældre- og handicapvenlige.

Boligministeren har endvidere tilkendegivet, at ældreboligerne ikke indtager nogen særstilling i relation til den reguleringsmulighed, der allerede eksisterer i henhold til boligbyggerilovens § 1. Særlige indgreb med henblik på alene at begrænse ældreboligbyggeriet vil derfor ikke komme på tale.

I konsekvens heraf vil et ældreboligbyggeri på over 1500 enheder årligt ikke i sig selv udløse anvendelse af boligbyggerilovens § 1.«

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KRF og FP) mod 20 (SF og VS).