Luk

Luk
Luk

Luk

B 126 Forslag til folketingsbeslutning om stop for genanvendelse af ulandslån.

Af: Kim Behnke (FP), Pia Dahl (FP), Helge Dohrmann (FP), Mogens Glistrup (FP) og Annette Just (FP)
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udenrigsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at tage skridt, der sikrer et stop for genanvendelse af ulandslån.

Det skal ske efter følgende retningslinjer:

1. Når ulande tilbagebetaler de lån, som den danske stat har udlånt, skal det tilbagebetalte beløb tilfalde statskassen. Beløbet kan ikke anvendes til nye ulandsformål.

2. Lån ydet til ulande søges i videst muligt omfang tilbagebetalt. Skiftende udenrigsministres gavmildhed i form af eftergivelse af lån nedbringes.«

Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Udenrigsudvalget, forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Pia Christmas-Møller (KF), Søren Riishøj (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Lone Dybkjær (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Kim Behnke (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)