Luk

Luk
Luk

Luk

B 133 Forslag til folketingsbeslutning om omvurdering af ejerlejligheder, der frigøres fra lejemål.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 1987-88 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at udstykkede ejerlejligheder, der frigøres fra lejemål og sælges, omvurderes fra udgangen af det kalenderår, hvori den frigjorte lejlighed er blevet solgt.«

Forslaget var en opfølgning af et forslag fra SF i folketingsåret 1986-87, 1. samling, se Årbog & Registre 1986-87, side 179, hvorover udvalget den 21. august 1987 afgav beretning (Till. B 2943), som indeholdt en tilkendegivelse fra et flertal (S, SF og RV) med en opfordring til regeringen om at fremsætte lovforslag om omvurdering af ejerlejligheder, der frigøres fra lejemål. Da regeringen endnu ikke havde fremsat et sådant forslag ved udgangen af februar 1988, blev dette beslutningsforslag fremsat.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Hans Engell (KF), Jens Thoft (SF), Svend Heiselberg (V), Aase Olesen (RV), Mogens Glistrup (FP) og Jørgen Tved (FK)