Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til senest den 3. maj 1988 at fremsætte lovforslag om ændring af forbrugsrenteafgiftsloven med det formål at forenkle administrationen af loven, forbedre retssikkerheden for borgerne samtidig med, at lovens forbrugsbegrænsende og opsparingsfremmende effekt blev fastholdt.

Hovedindholdet i beslutningsforslaget var følgende:

1) Der indføres fra og med 1988 et bundfradrag på 6.500 kr. (13.000 kr. for ægtepar) i nettorenteudgifterne, hvoraf renteafgiften skal betales. Der betales således ikke forbrugsrenteafgift af nettorenteudgifter under de nævnte beløb. Overstiger nettorenteudgifterne 6.500 kr./13.000 kr., betales renteafgift på 20 pct. af forskelsbeløbet.

2) Den afgiftspligtige kan dog helt undgå at betale renteafgift af lån optaget før 1. januar 1988 (»gamle lån«), såfremt der præsteres en reel forøgelse af opsparingen i en 5-årig overgangsperiode fra 1988 til og med 1992.

Det var en betingelse for afgiftsfritagelse, at nettorenteudgifterne årligt nedbringes med 20 pct. point i forhold til nettorenteudgifterne i 1987. Nedbringes nettorenteudgifterne mindre end de omtalte 20 pct. point, nedsættes afgiften tilsvarende.

3) Fra 1. januar 1993 bortfalder renteafgiften på »gamle lån«, under forudsætning af, at der inden 1. januar 1988 var indgået en aftale om afvikling, at afviklingen forløber som aftalt, og at lånet ikke er forlænget eller forhøjet.

4) Da renter vedrørende kassekreditter m.v. indgår som del af nettorentegrundlaget, åbnes mulighed for, at sådanne lån inden udgangen af 1988 kan konverteres til annuitetslån.

5) Personer med nettorente indtægter i 1987 kan efter forslaget ikke modregne disse renteindtægter i evt. nettorenteudgifter som følge af optagelse af nye afgiftsbelagte lån fra og med 1988.

6) Renter af realkreditlån m.v. visse byggelån, studielån og nettorenteudgifter ved skibsvirksomhed indgår ikke i nettorenteudgiftsgrundlaget.

Beslutningsforslaget var et resultat af de sammenbrudte forhandlinger mellem regeringen, S og RV om ændring af forbrugsrenteafgiftsloven og byggede på den model, som parterne var enige om på tidspunktet før forhandlingernes sammenbrud. Det eneste punkt, hvorved beslutningsforslaget adskilte sig fra den nævnte model, var størrelsen af bundfradraget i nettorenteudgifterne på 6.500 kr. (13.000 kr. for ægtepar).

Beslutningsforslaget kom ikke til 1. behandling p.g.a. udskrivelse af valg til Folketinget.