Luk

Luk
Luk

Luk

B 38 Forslag til folketingsbeslutning om forøgelse af bistanden til Centralamerika.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 8.

Efter 1. beh henvist til Udenrigsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til

- at støtte fredsplanen, som de fem centralamerikanske lande underskrev den 7. august 1987 i Esquipulas, og opfordre USA til at afstå fra alle forholdsregler, der kan gribe hæmmende ind i fredsprocessen, herunder handelsblokaden mod Nicaragua og den fortsatte støtte til contraerne, som begge er kendt ulovlige af Den Internationale Domstol i Haag,

- at forøge støtten til danske private organisationers flygtninge- og bistandsarbejde i de centralamerikanske lande,

- at genoptage DANIDA's projektbistand til Nicaragua og forøge den samlede økonomiske bistand og

- at oprette en dansk bistandsmission/ambassade i Nicaragua.«

For så vidt angår baggrunden for forslaget henvises til omtalen af B 8.

Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Udenrigsudvalget forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Hans Hækkerup (S), Viggo Fischer (KF), Søren Riishøj (SF), Jens Skrumsager Skau (V), Jørgen Estrup (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Annette Just (FP), Jørgen Tved (FK) og Knud Glønborg (KrF)