B 55 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven med flere love.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget.

Ifølge beslutningsforslaget skulle miljøministeren i folketingsåret 1987-88 fremsætte et lovforslag om ændring af klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven og andre love inden for Miljøministeriets område.

Lovforslaget skulle indføre et modificeret toinstans klagesystem, udvide kredsen af klageberettigede samt fastsætte ændrede regler for Miljøankenævnets sammensætning. Ankenævnet skulle fremover bestå af en formand, der skulle opfylde de almindelige betingelser for at være landsdommer, og 6 medlemmer udpeget af Folketinget.

Forslaget er en delvis genfremsættelse af et i folketingsåret 1986-87 fremsat forslag; der henvises til Årbog og Registre 1986-87, side 260.

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Niels Ahlmann-Ohlsen (KF), Leif Hermann (SF), Peder Sønderby (V), Marianne Jelved (RV), Poul Emmert Andersen (CD), Kirsten Madsen (FP), Ann-Carina Ingemann (FK) og Knud Glønborg (KrF)