B 62 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for indgåelse af valgforbund ved folketingsvalg.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 56.

Efter 1. beh henvist til Kommunaludvalget.

Beslutningsforslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, således at der etableres mulighed for indgåelse af valgforbund mellem to eller flere partier, og således at valgforbundets samlede mandattal fordeles efter største brøks metode på de af dets partier, som selvstændigt opfylder betingelserne for repræsentation efter den gældende valglovs § 43.«

Forslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet i Kommunaludvalget, forinden folketingsvalget blev udskrevet.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Flemming Jensen (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Christian Mejdahl (V), Ole Vig Jensen (RV), Jane Oksen (FP) og Jørgen Tved (FK)