L 181 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(Likviditationsprovenu).

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Ifølge lovforslaget blev de gældende bestemmelser for beskatning af udloddet likviditionsprovenu med 25 pct. som hovedregel opretholdt. Men der blev foreslået en skærpet beskatning af likvidationsprovenu på 50 pct., såfremt den samme aktionærkreds, som har solgt aktiviteter ud af det likviderede selskab, fortsat har en væsentlig indflydelse på den udskilte aktivitet.

Derimod ændredes beskatningen ikke, såfremt selskabets aktivitet var ophørt, forinden det blev likvideret. Ligeledes ændredes beskatningen ikke, såfremt aktiviteten var afhændet til nye ejere, forinden selskabet likvideredes.

Lovforslaget ville således ikke hæmme et generationsskifte.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Pia Gjellerup (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Thoft (SF), Henrik Toft (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Mogens Glistrup (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)