L 204 Forslag til lov om en opsparingsordning for kunstnere m.fl.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med L 203.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at gennemføre en opsparingsordning, der især skulle komme kunstnere til gode. Når et opsparet beløb var tilstrækkelig stort, skulle kunstnere have mulighed for i en periode alene at leve af udtræk fra kontoen for at kunne koncentrere sig om det kunstneriske arbejde.

I bemærkningerne til lovforslaget oplystes det, at forslaget tilsigtede at være et supplement til den såkaldte lempelsesregel i indkomstskatteloven. Reglen tager sigte på en udjævning af ekstraordinært store indkomster fra arbejder af kunstnerisk karakter m.v.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Helge Sander (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Mogens Glistrup (FP), Preben Møller Hansen (FK) og Knud Glønborg (KrF)