L 209 Forslag til lov om betalt frihed til uddannelse.

Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beh sammen med B 107, B 108, L 208 og L 226.

Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om lønmodtageres og arbejdsløses ret til betalt frihed til uddannelse (BFU). Ret til lønkompensation krævede et forudgående tilhørsforhold til arbejdsmarkedet svarende til 5 års ATP-indbetalinger. Lønkompensation skulle kunne ydes til deltagelse i enkeltfagskurser på folkeskole-, hf- og universitetsniveau samt højskolernes, oplysningsforbundenes og fagbevægelsens interne uddannelser (FIU og lignende). Herudover ville godtgørelse kunne ydes til deltagelse i andre kurser med et alment sigte.

Finansieringen af ordningen skulle efter forslaget ske ved oprettelse af en BFU-fond, der skulle administreres af et forsøgsråd på 13 medlemmer. Staten skulle bidrage med 1/3 af fondens midler, medens den resterende del skulle indbetales af arbejdsgiverne. Lønkompensationsordningen skulle indføres på forsøgsbasis i 2 amter fra september 1988 og i løbet af en 5-årig periode udvides til at omfatte alle amter.

Lovforslaget udgjorde sammen med L 208 Socialistisk Folkepartis forslag til en lovgivning om betalt frihed til uddannelse (BFU).

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Pia Christmas-Møller (KF), Holger K. Nielsen (SF), Britta Schall Holberg (V), Ole Vig Jensen (RV), Kim Behnke (FP), Henrik Michael Berlau (FK) og Merethe Due Jensen (KrF)