L 261 Forslag til lov om leje af erhvervslokaler m.v.

Af: Boligminister Flemming Kofod-Svendsen ()
Samling: 1987-88 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget byggede på det i folketingsåret 1986-87 fremsatte forslag til lov om leje af erhvervslokaler (L 57), hvorfor der henvises til omtalen af dette forslag i Årbog & Registre 1986-87, side 95. Lovforslaget afveg dog fra L 57 på flere punkter. Reguleringen af lejen under hensyn til det lejedes værdi skulle efter forslaget først kunne ske efter 4 år, og kravene til udlejerens bevisbyrde skærpedes.

Forslaget indeholdt også bestemmelse om, at erhvervslejere som udgangspunkt har afståelsesret.

Lovforslaget var ifølge den skriftlige fremsættelse udarbejdet i lyset af redegørelsen »En økonomisk vurdering af erhvervslejelovgivningens udformning«, som var udarbejdet af professor, dr. polit. Niels Chr. Nielsen.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden valg til Folketinget blev udskrevet.