Efter 1. beh henvist til Retsudvalget.

Formålet med lovforslaget var at erstatte den gældende lov fra 1938 om sindssyge personers hospitalsophold med nye retsregler.

I forhold til den gældende lov ville lovforslaget bl.a. indebære en skærpelse og præcisering af betingelserne for at anvende tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Al tvang skulle således registreres og indberettes, og der skulle indføres regler om obligatorisk efterprøvelse af fortsat frihedsberøvelse efter faste terminer. Endvidere indeholdt lovforslaget en regel om fast vagt til bæltefikserede.

Lovforslaget indeholdt desuden en ordning med patientrådgivere, oprettelse af patientråd eller afholdelse af patientmøder, regler om obligatorisk udarbejdelse af behandlingsplan samt regler om informeret samtykke, der skulle sikre, at patienterne i videst muligt omfang hele tiden er indforstået med behandlingen.

Endelig indeholdt lovforslaget bestemmelser om domstolsprøvelse af tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse og nye regler om mulighed for at indbringe klager over tvangsbehandling m.v. for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1068/1986 om tvang i psykiatrien og betænkning nr. 1109/1987, der indeholder en afsluttende udtalelse vedrørende udformningen af en ny lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.