B 12 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en dommerundersøgelse af »sommerhus-sagen«.

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Markedsudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt et pålæg til regeringen om at iværksætte en dommerundersøgelse, som skulle belyse, hvorfor Folketinget ikke i den redegørelse, som regeringen afgav til Folketinget den 17. marts 1988 (EF-redegørelse nr. 13), blev orienteret om de problemer for den danske sommerhuslovgivning, som var en følge af EF-Kommissionens forslag om »Skabelse af et integreret finansielt område i Europa«.

Ved 1. behandling af beslutningsforslaget blev det afvist af alle ordførere bortset fra S' og SF's ordførere.

Markedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ivar Nørgaard (S), Flemming Hansen (KF), Niels Anker Kofoed (V), Holger K. Nielsen (SF), Annette Just (FP), Bente Juncker (CD) og Hans Larsen-Ledet (RV)