B 21 Forslag til folketingsbeslutning om ændring og ophævelse af formuebeskatningen af personer.

Af: Bente Juncker (CD) , Erhard Jakobsen (CD) , Mimi Jakobsen (CD) og Arne Melchior (CD)
Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen med L 83 og B 22.

Efter 1.beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt et pålæg til regeringen om at fremsætte lovforslag om ændring af formuebeskatningen, således at alle personer, der den 1. januar 1988 var fyldt 60 år, med virkning fra indkomståret 1988 fritages for formuebeskatning, og således at formueskatten for andre afvikles over tre år ved reduktion af formueskatteprocenten.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 19 (FP og CD) stemte for, 99 (S, KF, SF, V, RV, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod.
Partiernes ordførere
Mogens Lykketoft (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Bente Juncker (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)