B 3 Forslag til folketingsbeslutning om fremme af oprettelsen af selvgroede andelsboligforeninger.

Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget.

Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen fremme oprettelsen af selvgroede andelsboligforeninger. Dette skulle ske dels ved at ændre lov om boligbyggeri, således at disse foreninger fik en fortrinsstilling ved behandlingen af ansøgninger om opførelse af andelsboliger, dels ved at pålægge kommunerne at give disse foreninger en fortrinsstilling ved kommunernes behandling af ansøgninger.

Baggrunden for beslutningsforslaget var, at en undersøgelse havde vist, at kun ca. 5 pct. af andelsboligbyggeriet var opført af de såkaldte selvgroede andelsboligforeninger.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 54 (S og SF) stemte for, 77 (KF, V, FP, RV, CD og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Pernille Sams (KF), Christian Mejdahl (V), Holger K. Nielsen (SF), Johannes Sørensen (FP), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)