B 48 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af retsplejelovens regler om tredjeinstansbevilling.

Samling: 1988-89
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd: »Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af retsplejeloven, således at kompetencen til at træffe afgørelse om tredjeinstansbevillinger ved anke- og kæremål ikke længere henligger under Justitsministeriet eller anden instans inden for den udøvende magts område.«

Forslaget til folketingsbeslutning fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af et ændringsforslag stillet af SF og tiltrådt af S og FP. Ændringsforslaget indebar dels, at det ikke i beslutningsforslaget fastlagdes, hvilket organ der skulle behandle ansøgninger om tredjeinstansbevillinger, dels, at også tredjeinstansbevillinger i civile sager blev fjernet fra Justitsministeriet og sammen med bevillingerne til straffesager henlagt til et organ uden for den udøvende magts område.

Beslutningsforslaget vedtaget med 71 stemmer (S, SF, FP og KRF) mod 51 (KF, V, RV og CD).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Viggo Fischer (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Frode Nør Christensen (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)