B 58 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af ægteskabsdiskriminering på skatteområdet.

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter l.beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen om at fremsætte lovforslag, der skulle ophæve diskrimineringen på skatteområdet af ægtepar i forhold til ugifte samlevende.

I beslutningsforslaget var opregnet, hvilke bestemmelser der skulle ændres. Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er Kristeligt Folkepartis målsætning, at ægteskabsdiskrimineringen skal fjernes overalt i lovgivningen, og at beslutningsforslaget omfattede de love, som man på nuværende tidspunkt havde kendskab til var ægteskabsdiskriminerende.

Skatte- og Afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Pernille Sams (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jes Lunde (SF), Kim Behnke (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)