B 87 Forslag til folketingsbeslutning om offentlighed i EF-anliggender.

Af: Leif Hermann (SF) , Steen Gade (SF) , Inger Harms (SF) , Ole Henriksen (SF) , Holger K. Nielsen (SF) , Ebba Strange (SF) og Jens Thoft (SF)
Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at skabe større offentlighed om EF-anliggender i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer:

1. de generelle undtagelser i lov om offentlighed i forvaltningen (§ 10, stk. 1, nr. 3) og i forvaltningsloven (§ 14, nr. 3) om aktindsigt i EF-sager ophæves.

2. Regeringen pålægges i EF at foreslå, at der indføres almindelige offentlighedsprincip- per vedrørende EF's beslutningsproces og enkeltsagsbehandling, således at

a) disse udformes i overensstemmelse med offentlighedsreglerne i det medlemsland, hvor der er den største grad af åbenhed, og at

b) hvert land i forbindelse med rådsvedtagelser afgiver en skriftlig, offentligt tilgængelig begrundelse for sin stillingtagen.

3. Regeringens hjemlige information om vedtagelse i EF's Ministerråd forbedres, således at

a) de faktuelle oplysninger om direktivforslag, forslag til forordninger m.m. uddybes særlig med henblik på beskrivelse af virkningerne for forbrugere og erhverv, miljø m.m., og at der

b) efter rådsvedtagelser og samtidig med den under nr. 2, litra b, nævnte begrundelse for dansk stillingtagen gives oplysninger om eventuelle ændringer og disses virkning, jf. nr. 3, litra a.«

Forslaget kom ikke til 1. behandling.