F 12 Hvad kan ministeren oplyse om bestræbelserne for at få skatteadministrationen til at fungere og om, hvornår dette mål vil kunne være nået?

Til: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag om motiverede dagsordener:

D 17. Af Jens Thoft (SF) og Stavad (S).

Fremsat ............... FF 5341
Forkastet ............... FF 5393

D 18. Af Glistrup (FP).

Fremsat ............... FF 5362
Forkastet ............... FF 5393

Fuld tekst:

D 17. Af Jens Thoft (SF) og Stavad (S).

»Skatteministeren pålægges i et samarbejde med kommunerne at skabe grundlag for forbedring af ligningsindsatsen - især regnskabs- og selskabsligningen - og at stille planerne om personalereduktioner i bero, indtil ligningen generelt er bragt på fode.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

D 18. Af Glistrup (FP).

»Folketinget udtaler, at total afskaffelse af indkomstskatten er den eneste holdbare og helt rigtige metode til at fjerne de vanskeligheder, som i øjeblikket hindrer skatteadministrationen i at fungere blot nogenlunde tåleligt.

Tinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Afstemning:

D 17 forkastet, idet 44 stemte for (S og SF), 62 (KF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod.

D 18 forkastet, idet 12 (FP) stemte for, 93 (S, KF, SF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Niels Bollmann (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)