L 161 Forslag til lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser).

Af: Undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Uddannelsesudvalget.

Loven giver undervisnings- og forskningsministeren hjemmel til at etablere erhvervsrettede kompetencegivende deltidsuddannelser og enkeltfagskurser mod delvis betaling. Som eksempler på erhvervsrettede uddannelser kan nævnes merkonom- og teknonomiuddannelsen, HD og ED.

Herudover åbner loven mulighed for etablering af nye deltidsuddannelser og enkeltfagskurser samt for at tilbyde eksisterende heltidsuddannelser som deltidsuddannelser.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med det af kulturministeren fremsatte lovforslag om almen voksenuddannelse (L 179), der omhandler en omstrukturering af denne del af voksenuddannelsessystemet.

Lovforslaget vedtaget med 72 stemmer (KF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 56 (S og SF).
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Else Theill Sørensen (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Ingrid R. Kjær Kjældgaard (FP), Marianne Jelved (RV), Peter Duetoft (CD) og Henning Lysholm (KrF)