L 195 Forslag til lov om ønskenummerplader.

Af: Pia Kjærsgaard (FP) , Aage Brusgaard (FP) , Annette Just (FP) og Tove Niemann (FP)
Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget.

Lovforslaget havde følgende ordlyd:

»Ønsker en borger en bestemt tal- og/eller bogstavkombination på sit motorkøretøjs nummerplade, kan justitsministeren imødekomme dette ønske mod erlæggelse af en af ham fastsat ekstrabetaling.«

Ved 1. behandling af lovforslaget tilkendegav justitsministeren en positiv holdning til dette, idet han dog mente, at forslaget burde gennemføres ved en ændring af færdselslovens bestemmelser om nummerpladeudstedelse og -administration. Justitsministeren oplyste endvidere, at hvis det viste sig muligt, kunne det nødvendige lovforslag indgå blandt de lovforslag, ministeren ventede at fremsætte i næste folketingsår som led i regeringens planer for øget færdselssikkerhed.

Retsudvalget afgav beretning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Helge Adam Møller (KF), Inge Dahl-Sørensen (V), Margrete Auken (SF), Pia Kjærsgaard (FP), Jette Pors (CD) og Kirsten Damgaard Lee (RV)