L 201 Forslag til lov om miljøafgift på biltrafik i byer.

Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget om Offentlige Arbejder.

Lovforslagets formål var at give kommunalbestyrelser hjemmel til gennem en afgift på bilkørsel at nedbringe luftforurening og støj i byerne og at forbedre den kollektive trafik. For at fremme dette formål gav lovforslaget kommunalbestyrelserne ret til at opkræve en afgift for passage af en nærmere fastsat betalingsring omkring centrale byområder.

Udvalget om Offentlige Arbejder afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Tove Lindbo Larsen (S), Helge Adam Møller (KF), Christian Mejdahl (V), Margrete Auken (SF), Ernst B. Schmidt (FP), Addi Andersen (CD), Hans Larsen-Ledet (RV) og Knud Glønborg (KrF)