L 206 Forslag til lov om ændring af lov om leje.

Af: Kirsten Jacobsen (FP) , Kim Behnke (FP) , Aage Brusgaard (FP) og Helge Dohrmann (FP)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Boligudvalget.

Loven indskrænker lejernes bytteret således, at der i fremtiden kun er en ret til at bytte lejere indbyrdes. Loven afskaffer således bytteretten med ejere og andelshavere.

Baggrunden for lovforslaget var et ønske om at undgå, at bytteretten kunne anvendes til at nedbringe købsprisen på en ejerbolig.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af et ændringsforslag, der præciserede, at også bytteretten med andelshavere udgik.

Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, KF, V, FP, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 17 (SF); 1 (RV) stemte ved en fejl hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Pernille Sams (KF), Christian Mejdahl (V), Pelle Voigt (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV), Niels Bollmann (CD) og Henning Lysholm (KrF)