L 220 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove.

(Restanceinddrivelse m.v.).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 221.

Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatte- og Afgiftsudvalget.

Loven har til formål at lette restanceinddrivelsen på skatteområdet og går således ud på at reducere antallet af restancer og herunder at påvirke skatteyderne til at undgå restskatter.

Loven indeholder forhøjelse af grænsen for, hvornår en restskat indregnes i næste års forskudsskat, fra 5.000 kr. til 10.000 kr. Dette vil betyde en lettelse for skatteyderne, idet der er flere, der kan undgå at skulle betale restskatten ved særskilte opkrævninger. For skattemyndighederne vil det betyde, at antallet af restancer bliver mindre.

I tilslutning til forhøjelsen af indregningsgrænsen foreslås det, at indregningen gøres obligatorisk, således at der altid sker indregning af de første 10.000 kr. restskat.

For så vidt angår de frivillige indbetalinger ændres fristen fra den 1. februar til den 15. februar for, hvornår indbetalinger på mere end 25.000 kr. kan foretages. Sidstnævnte dato anvendes allerede som frist for indsendelse af oplysningskortet.

Endelig indeholder loven en indførelse af bundgrænser for opkrævning og udbetaling af beløb, ligesom der fastsættes en regel om ratestørrelser.

Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af en række omfattende ændringsforslag stillet af skatteministeren og af S og SF.

Lovforslaget vedtaget med 74 stemmer (KF, V, FP, RV, CD og KRF) mod 57 (S og SF).
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Helge Adam Møller (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Aage Brusgaard (FP), Arne Melchior (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)