L 242 Forslag til lov om ændring af personskatteloven.

(Reguleringstallet for 1990).

Af: Skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at reguleringstallet i personskatteloven for 1990 fastsættes til 111,4, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til reguleringstallet for 1989. Reguleringstallet ændrer en række beløbsgrænser i skattelovgivningen, f.eks. personfradrag, skalatrin og børnefamilieydelse. Endvidere forhøjes grundbeløbet for pensionisters personfradrag, således at enlige pensionister uden ekstraindkomster friholdes for skattebetaling i 1989.

Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, KF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) mod 34 (SF og FP).
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Pernille Sams (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)