L 244 Forslag til lov om ændring af finansloven for 1989.

Af: Finansminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1988-89
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Finansudvalget.

Loven indeholder følgende bestemmelse:

»I § 42 Tekstanmærkninger affattes tekstanmærkning nr. 62 til § 23 Finansministeriet således : »De ydelser og indtægtsgrænser m.v., der ifølge lovgivningen reguleres én gang årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det pågældende år, reguleres ikke i 1989.««

Om baggrunden for lovforslaget oplystes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Regeringen har fundet det nødvendigt at gribe ind over for den stærke stigning i overførselsindkomsterne. Regeringen stiller derfor forslag, som vil begrænse væksten i de disponible indkomster for modtagere af overførselsindkomster, således at disse gruppers realindkomstudvikling i større omfang kommer til at svare til reallønsudviklingen på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at den på finansloven for 1989 fastsatte regulering på 2,5 pct. ikke gennemføres. Herved fjernes den regulering af overførselsindkomsterne, der ellers ville finde sted pr. 1. juli 1989.

For at sikre, at reguleringen af overførselsindkomsterne til personer fremover foretages efter ensartede principper, stiller regeringen samtidig forslag om, at reguleringen af de sociale pensioner og Statens Uddannelsesstøtte ændres, således at de fremover reguleres med reguleringsprocenten, som fastsættes på finansloven.«

I øvrigt henvises til omtalen under L 241 og L 243.

Finansudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Poul Nyrup Rasmussen (S), Henning Andersen (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jes Lunde (SF), Kim Behnke (FP), Kirsten Damgaard Lee (RV), Mimi Jakobsen (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)