L 25 Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte og af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

(Fremrykning af egenbetalingen for boligydelse. Harmonisering af tilskudsreglerne vedrørende ældreboliger uden selvstændigt køkken).

Af: Boligminister Agnete Laustsen (KF)
Samling: 1988-89
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Ved loven skabes der lighed mellem boligtagere, der har modtaget boligydelse efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, og boligtagere, der bor i boliger uden selvstændigt køkken, jf. ældreboliglovens § 4.

Loven fik sin endelige udformning ved vedtagelsen af et af boligministeren stillet ændringsforslag om at lade den del af lovforslaget udgå, der omhandlede en fremrykning af egenbetalingen for boligydelse.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 116 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Merete Aarup (KF), Christian Mejdahl (V), Pelle Voigt (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Elisabeth Arnold (RV), Niels Bollmann (CD) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)