L 69 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af renter af forbrugslån.

(Ingen kartoffelskat for 1987).

Samling: 1988-89
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Skatte- og Afgiftsudvalget.

Efter 2. beh direkte overgang til 3 . beh.

Lovforslaget gik ud på, at forbrugsrenteafgiftsloven blev ophævet for så vidt angik renteudgifter, der vedrørte afgiftsåret 1987.

Lovforslaget havde en nær sammenhæng med det af regeringen fremsatte lovforslag om lempelse af renteafgiften for forbrugslån, se L 47.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af skatteministeren og samtlige ordførere på nær ordføreren for Fremskridtspartiet.

Lovforslaget forkastet, idet 14 (FP) stemte for, 93 (S, KF, V, RV, CD, KRF og Steenholdt (Grønl.)) imod; 15 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Pia Gjellerup (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Jens Thoft (SF), Mogens Glistrup (FP), Elisabeth Arnold (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)