Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

2.beh afbrudt og forsl henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.del af 2.beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Ved loven erstattes de hidtil gældende erhvervsfremmelove under Industriministeriet, der administreres af Industri- og Handelsstyrelsen, af en enkelt lov.

I loven, der alene vedrører den statslige indsats til erhvervsfremmen, er nærmere angivet formålet med loven, en nærmere opregning af de væsentligste statslige aktiviteter til styrkelse af erhvervsudviklingen og en udtømmende angivelse af de finansielle instrumenter, der kan bringes i anvendelse.

Ved loven nedsættes endvidere et erhvervsudviklingsråd og et eksportfremmeråd, som erstatter de råd og udvalg, der er etableret i forbindelse med de hidtil eksisterende erhvervsfremmeordninger under Industri- og Handelsstyrelsen.

Loven indeholder endelig en række bestemmelser, der tilsigter at styrke området for måleteknik, prøvning og certificering.

Om baggrunden for lovforslaget henvistes der i den skriftlige fremsættelsestale bl.a. til regeringens handlingsplan for afbureaukratisering, hvor der blev foreslået en forenkling af Industriministeriets erhversstøtteordninger samt af rådsstrukturen for erhvervsfremmeaktiviteterne. Der blev endvidere henvist til, at også rapporten fra december 1988 fra Industriministeriets Fremtidssikringsudvalg (den såkaldte Baobabrapport) understregede behovet for forenkling og effektivisering af erhvervsfremmeaktiviteterne inden for Industriministeriets område. Om baggrunden for lovforslaget var der samme sted endvidere anført følgende:

'Behovet for rationalisering accentueres af de kraftigt reducerede bevillinger til erhvervsfremme, som kommer til udtryk i forliget om finansloven for 1990. Der er således allerede foretaget de reduktioner i ressourcerne, som modsvarer den forenklede erhvervsfremmestruktur, der er foreslået i lovforslaget.

Herudover søger forslaget at skabe en fremtidsrettet ramme for de initiativer, der skal medvirke til at styrke virksomhedernes internationalisering og strukturudvikling i den konkurrencesituation, der bliver resultatet af gennemførelsen af EF's indre marked. En forenklet lovgivning, der ikke entydigt og detaljeret fastlægger, hvor og hvordan der skal sættes ind, er en forudsætning for en fleksibel og forstærket indsats, idet de specifikke problemer, barrierer eller strukturforhold, som indsatsen retter sig mod, vil være tids- og situationsbestemte. Rammeloven skal således overflødiggøre hyppige lovændringer.

Lovforslaget skal endvidere ses som en opfølgning af den strukturforenkling, der blev indledt med den industripolitiske redegørelse fra 1986.'

Loven fik sin endelig udforming ved vedtagelsen af nogle af industriministeren i betænkningen stillede ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (KF, V, FP, RV, CD, KRF og Hugo Holm (UP)) mod 51 (S og SF).