Beh sammen med L 166.

Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Det fremsatte forslag skulle - i lighed med de samtidig fremsatte forslag til lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og lov om oprettelse af et naturklagenævn (L 164-168) - ses som led i ønsket om at modernisere og styrke centrale dele af Miljøministeriets lovgivning. Se nærmeste efterstående sager.

Lovforslaget var tillige som disse andre love udarbejdet med udgangspunkt i Brundtlandrapporten og i regeringens 'Handlingsplan for Miljø og Udvikling' til opfølgning af denne rapport.

Efter lovforslaget var det som hidtil amtsrådene, der skulle forestå den grundlæggende kortlægning af råstofforekomsterne på landjorden og som 1. instans tage stilling til de konkrete ansøgninger, men i forlængelse af Lotz III-udvalgets betænkning indeholdt forslaget ikke længere regler om pligt for amtsrådene til at udarbejde sektorplaner på råstofområdet som grundlag for lovens administration.

Reglerne om klage blev forenklet, således at flere sager afgøres endeligt af amterne.

Klagemyndigheden blev efter lovforslaget fordelt mellem det naturklagenævn, der foreslås oprettet ved særlig lov, L 168, og Miljøministeriet.

På havområdet udbyggede lovforslaget muligheden for at foretage nærmere regulering af råstofindvindingen, således at de miljømæssige aspekter i højere grad blev inddraget.

For at opnå en mere hensigtsmæssig administration skulle reglerne i kontinentalsokkelloven om indvinding af råstoffer på kontinentalsoklen efter forhandling med Energiministeriet nu overføres til råstofloven.

I lyset af Brundtlandkommissionens anbefalinger var der i det fremsatte lovforslag medtaget bestemmelser, der skulle sikre, at presset på den begrænsede råstofressource i videst muligt omfang skulle søges reduceret.

Miljø- og Planlægningsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.