L 172 Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

(Oplysningspligt for udlejeren).

Af: Boligminister Agnete Laustsen (KF)
Samling: 1989-90
Status: Tilbagetaget
Efter lovforslaget skulle udlejer i forbindelse med huslejeopkrævningen udskille de beløb, der vedrørte andre leverancer end de, der havde en naturlig sammenhæng med den egentlige lejeaftale. Dette kunne eksempelvis være vand, renovation, hybridnet m.v. Udskillelsen ville i sammenhæng med L 171 betyde, at der ikke ville kunne ydes boligstøtte til disse udgifter.

Lovforslaget var en udmøntning af finanslovaftalen for 1990, men lovforslaget blev inden 1. behandling taget tilbage af boligministeren.