Luk

Luk
Luk

Luk

L 189 Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets organisation m.v.

Af: Forsvarsminister Knud Enggaard (V)
Samling: 1989-90
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Lovens formål er at muliggøre en omstrukturering af forsvarets øverste militære ledelse, herunder at ændre Forsvarskommandoens organisation, således som det er anbefalet af Forsvarskommissionen af 1988.

Loven indebærer, at værnsinspektørfunktionerne og værnsstabene nedlægges, og at der oprettes en hærkommando på ledelsesniveauet under Forsvarskommandoen, det vil sige på samme niveau som bl.a. Søværnets Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 119 stemmer (S, KF, SF, V, FP, RV, CD og KRF).
Partiernes ordførere
Hans Hækkerup (S), Helge Adam Møller (KF), Peder Sønderby (V), Pelle Voigt (SF), Jan Køpke Christensen (FP), Peter Duetoft (CD), Jørgen Estrup (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)